Musik til bryllup

Tillykke
I skal giftes…

Før du bestiller musik til Jeres bryllup,
så er der et par ting du bør være ekstra opmærksom på. Festen kan ikke tages om, og hvis du køber for billigt, så kan det gå grueligt galt. Vi har selv hørt historier om en pinlig musiker, der spillede for højt. Han var grov mod gæsterne og drak for meget. Han tog al opmærksomheden uden fornemmelse for, at det var Ruths fest.
Kort sagt: Fjolset ødelagde festen!

Det kan måske gå til en 40-års fødselsdag, men bestemt ikke til dit bryllup!

Hvis du vil have ros fra gæsterne, så kan vi ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at du bestiller noget der dur!

Hvor finder jeg god musik til mit bryllup?

Ikke hos din fætters onkels nevø, som spiller sammen med nogle kammerater. Heller ikke selvom de spiller røven-ud-af-bukserne godt. Det er ikke billigt at blive gift, og det er nemt at blive fristet til at spare, men – Lad nu være!

Musik til under 5.000 kr, så be’r du selv om det.

Det allerbedste er, hvis du kan høre musikken live. Hør om de:

  • spiller godt
  • får folk på dansegulvet
  • spiller for højt
  • er underholdende når de snakker mellem numrende

Kig på de andre gæsters reaktioner på musikken, osv.

Det næst bedste er, hvis du kender nogen der har hørt dem, og som kan anbefale dem.

Psst: Har du set vores anbefalinger?

Ingen anbefalinger, og ingen anelse om hvem der skal spille?
Søg på nettet.
Når du finder forskellige hjemmesider, så start med at finde deres lydfiler. Man kan ofte på 3 sekunder høre, at det vil være spild af tid at læse mere. Så er det med at komme videre.